Forside
Ungdomsskolen
Holbæk 10. klassecenter
Ungdomsklubber
SSP
Sommerferieaktiviteter
Rådgivning & brevkasser
Holbæk Ungdomsbyråd
 
 
Sommerferieaktiviteter
Ungekompasset
Jagten
Heltidsundervisningen
Ungdomsklubber
Trivsel på hjul
Ungeprojekt 2011
Ungdomsklassen
 
Print
Tip en ven
Brevkasse: Misbrug og Stoffer
Bekir Kur der er socialrådgiver/misbrugsbehandler og fra rådgivningscentret besvarer spørgsmål indenfor 7 dage.
 
NB! Denne brevkasse service er primært forbeholdt unge fra Holbæk Kommune, så hvis du skriver til os, og ikke er bosiddende her, kan vi ikke garantere at du får svar på dit spørgsmål. 

 

 
Stoffer - misbrug og afhængighed
Har du brug for at få svar på spørgsmål angående stoffer og misbrug, så skriv til os. Er du bekymret over dit eget eller en andens misbrug, så skriv til os. Har du erfaring med stoffer, og vil du dele din viden med andre, så skriv til Bekir.

Stil et spørgsmål i brevkassen
Overskrift:
Spørgsmål:

 
Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  
15.04.2013  
Hej
Jeg har et spørgsmål ångående stoffer, som jeg håber du vil besvare?
hvilke stoffer er lovlige at tage i danmark???
 
18.04.2013
Sv: hej
Hej

Hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt spøger du om der er stoffer der er lovlige i Danmark.
Der er ikke nogle euforiserende stoffer der er lovlige i Danmark. Det eneste lovlige rusmiddel i danmark er alkohol.

Hilsen Bekir
 
05.04.2013  
Islev skole
Hej, jeg kommer fra islev skole 8. Klasse og har projektuge i denne uge.
min partner og jeg har taget overemnet stoffer og misbrug.
defor ville vi høre om i har svar på nogle af de følgende spørgsmål?

1. Hvordan påvirker det kroppen?
2. Hvorfor tager man stoffer?
3. Hvor meget kan man tåle? (før det bliver farligt)
4. Hvilke aldergrupper tager flest stoffer?
5. Hvilke lande, er det lovligt at købe eller tage stoffer?

tak for hjælpen :d
 
18.04.2013
Sv: islev skole
Hej Islev skole

De spørgsmål i stiller har jeg besvaret flere gange så, hvis i går ind og læser tidligere besvarelser kan i finde svar på jeres spørgsmål.

Hilsen Bekir Kur
 
09.03.2013  
Min
Hej, jeg er en pige på 16, min flirt er 21. Han tager stoffer, sælger, steroider, og ryger hash. Jeg vil gerne hjælpe ham ud af det inden det bliver helt for sent. Jeg er begyndt selv at ryge meget hash og det går ikke... Hans venner er rockere eller kriminelle. Han vil gerne selv ud af det, men han vil ikke give slip på sin omgangskreds og det bringer mig i en dårlig situation. Den dreng jeg hader er det bedste jeg ved, og så alligvel ikke. Hvad kan jeg gøre? vi har det vildt dejligt når vi er sammen. :-( hilsen den forvirrede
 
18.04.2013
Sv: min
Hej.
Først og fremmest må du gøre op med dig selv, hvad det er du vil. Vil du stoppe med at ryge hash og passe lidt bedre på dig selv? Du kan ikke hjælpe andre før du hjælper dig selv,din kæreste skal selv tage beslutningen om, at stoppe med at ryge hash. Du kan søge hjælp på det nærmeste misbrugscenter og få hjælp til, at gennemføre en evt. beslutningen om, at komme helt ud af hashmisbruget. Det at du sætter en forandring igang kan godt have en afsmittende virkning på din kæreste, så han også sætter en forandring igang. Jeg forstår godt at du både elsker og hader ham men, kun du kan tage en beslutning om du vil forsætte med, at være kærester med ham eller ej.

Hilsen Bekir Kur
 
29.01.2013  
Stoffer
Hejsa! vi er to piger i 8 klasse som skal lave en opgave om stoffer og misbrug. Vi ville høre om i kunne hjælpe os med hvorfor unge bruger stoffer og hvad der sker i hjernen når man er påvirket? håber at i vil hjælpe os! kh sarah og camilla
 
05.02.2013
Sv: stoffer
Hej Sarah og Camilla

Nu ved jeg ikke hvad i tænker på når i stiller spørgsmålet: hvorfor unge bruger stoffer og hvad der sker i hjernen når man er påvirket?
Der mange årsager til, at unge bruger stoffer, jeg har dog svaret dette spørgsmål flere gange tidligere. Så hvis i søger i tidligere besvarelser kan i finde spørgsmål på jeres svar.
Ellers kan finde alt om, hvad der sker i hjernen når man indtager stoffer på følgende link.
Hilsen Bekir Kur

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf
 
26.01.2013  
Skoleprojekt
Hej. Vi er to piger der har 9 klasse skoleprojekt om kokain.
vi ville høre dig om du ville besvare nogle af vores spørgsmål:

1: i hvilket samfundslag er kokain misbruger mest populær?
2: hvor meget koster det samfundet, at der er så mange der er misbruger af kokain?
3: hvorfor er indsats mod kokain misbrug ikke lykkedes

med venlig hilsen de to piger.
 
05.02.2013
Sv: skoleprojekt
Hej

Tidligere har det været sådan, at det var i de lidt finere kredse kokain var mest udbredt. Men kokain misbruger af alle i dag.
Til spørgsmålet om, hvormeget det koster samfundet, kender jeg ikke beløbet på kokain elene. Tager man derimod alt stofmisbrug og følgevirkningerne af det, som kriminalitet og mv.
estimeres det, at det koster samfundet mellem 8 -9 mia. kr.
Spørgsmål 3 kan ikke bare svares uden videre, jeres påstand er, at det ikke er lykkes med indsatsen overfor kokain. Stiller man det op i forhold til tidligere, 70 og 80 erne er kokainmisbruget faldet. Der har dog ikke været en indsats mod kun kokain, mere alle ulovlige stoffer på en gang.

hilsen Bekir
 
24.10.2012  
Alkoholiker?
Hej, jeg ved ikke hvad der sker for mig men hver lørdag (næsten, for det meste) drikker jeg mig pisse fuld til jeg ligger og kaster op, ikke med nogle venner da jeg kun er en 12 årig pige, men bare helt alene.. jeg har før været kommet fuld i skole, men kun to gange...
jeg har sagt til mig selv at jeg aldrig ville gøre det igen men alligevel vågner jeg op næste morgen og har fundet ud af, at det gjorde jeg.
min far er selv alkoholiker kan man arve det??
og jeg drikker mig egentlig mest fuld for at blive glad eller glemme det dårlige i mit liv.. men når jeg tænker over det så er der intet dårligt som sådan i mit liv..
 
21.11.2012
Sv: alkoholiker?
Hej

Jeg bliver jo helt bekymret af at læse dit indslag, hvis du kun er 12 år og allerede drikker, som du skriver er det meget bekymrende og du bør søge hjælp. I Holbæk kommune har vi også en ungebehandling for personer under 18 år. Du skriver at du mest drikker for at blive glad eller glemme det dårlige i dit liv. Skriver dog at når du tænker over det er der ikke noget dårlig i dit liv. For mig lyder det til at du har en smerte i livet der skal dulmes med alkohol, du skal vide at der er hjælp at hente du behøver ikke at drikke dig fuld. Du skal være velkommen til, at skrive igen eller ringe så vi kan hjælpe dig videre.

tlf. 72364527

Hilsen Bekir Kur
 
30.10.2012  
Misbrug blandt unge
Jeg har et par spørgsmål angående misbrug blandt unge, jeg gerne vil vide
mere om af personlige årsager.
- hvorfor kommer unge ud i misbrug?
- hvad kan man gøre for at stoppe det?
- ligger der personlige ting bag det?
- hvad skal man gøre, hvis man kommer ud i et misbrug?
- hvad vil det sige at komme ud i et misbrug?
 
21.11.2012
Sv: misbrug blandt unge
Hej

Der er mange årsager til at unge kan komme ud i et misbrug. Det kan være nysgerrighed der får unge til, at eksperimentere med diverse stoffer eller alkohol. Der er unge der har så meget ondt enten fysiksk eller psykisk så de finder midlertidig lindring i misbruget. Der kan være tale om gruppepress, som senere kan ende op med en afhængighed.

Hvad kan man gøre for at stoppe det? Søg hjælp sig det højt og italesæt det, man kan henvende sig på misbrugscentret eller hos ungebehandlingen, hvis man er under 18 år.
Den bedste måde at komme ud af et misbrug er ved, at søge hjælp og sætte ord på misbruget.
Ja der ligger næsten altid personlige oplevelser, tanker og adfærd bag et misbrug.
Hvis man kommer ud i et misbrug så søg hjælp eller snak med nogen om det og fjern tabuet omkring misbruget. Det er ingen skam at have et misbrug men, det er en skam ikke at gøre noget ved det.
Det at have et misbrug kan deles op i ulovlige og ikke ulovlige misbrug/stoffer. alkohol misbrug/afhængighed kan være at man ikke kan lade mære med, at drikke selvom det går udover ens, hverdag skole, arbejde og det sociale samvær. At man drikker for at dulme fysisk eller psykisk smerte. Når der er tale om ulovlige stoffer er det et misbrug ligegyldigt, hvormeget man indtager. Håber at det var hjælp nok ellers er du velkommen til, at ringe på tlf. 72364527.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
12.09.2012  
Jeg ved ikke
Hej bekir jeg har et lille problem, jeg ryger1,5 pakke cigatetter, og er begyndt på hash, og mine forældre misbruger mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

mvh den fortabte
 
22.10.2012
Sv: jeg ved ikke
Hej den fortabte.

Det lyder alvorlig det du skriver om, nu ved jeg ikke helt hvad du mener når du skriver at dine forældre misbruger dig. Men du har mulighed for at henvende dig til misbrugscentret omkring hash misbruget og få hjælp til, at komme ud af det. Med hensyn til at dinne forældre misbruger dig har du også muligheden for, at snakke med med en af vores behandlere, som kan etablere en videre kontakt. Tlf. nr. til misbrugscentret er 72364090.

Hilsen Bekir Kur
 
13.10.2012  
Hey!
Hej brev kasse.Jeg har ikke røget hash i over 3 måneder nu.Jeg er 16 år,og har været en rigtig ægte ryger.Røg hverdag.Jeg røg igår i fredags med mine venner.Og jeg er lige vågnet og jeg er stadig skæv og min hjerne den køre rundt.Er det normalt? ps jeg ved alt om det der hash hvad det gør ved en.Kunne bare ikke huske lige kun denne her spørgsmål.Har taget mig sammen ved at lade være med at rende rundt sammen med de forkerte.Håber du vil hjælpe mig!:-) men venlig hilsen anonymt
 
22.10.2012
Sv: hey!
Hej

Først vil jeg lige skrive, at det er meget flot af dig at du ikke har røget hash i tre mdr.
Du kan sagtes være skæv efter at du har røget hash, alt efter hvorlænge du har sovet. Svimmelhed og ubehang kan godt være en symptom af hashen. Det er meget flot af dig at du har taget dig sammen og passer på med, hvem du omgås. Håbet at det var svar nok, ellers må du skrive igen.

Hilsen Bekir Kur
 
09.10.2012  
Stoffer og fremtid...
Hej bekir kur,
jeg har fået en opg. (socialrådgiverstudie) og vil gerne (såfremt du kan afse tid) have uddybet et par spørgsmål. Jeg har været en del rundt på "lystavlen" og kan se den pulje penge, der er afsat til projektet med at minimere kriminaliteten i agervang, er godt på vej (skønt at læse om en succes). Men jeg kan ikke læse mig frem til, om hvorvidt kriminaliteten i agervang skyldes stoffer/alkolhol i en større grad end andre steder. Kan du uddybe dette. Hvis ikke kriminaliteten skyldes misbrug, har du så et andet bud på årsagen ?umiddelbart kan jeg ud fra spørrgsmål/svar (ssp) læse at der er flere førstegangstyverier. (af spørgsmålene fra de unge til rådgivningen fornemmer jeg bekymring omkring deres fremtid)er det din fornemmelse, at den aktive indsat (pulje 4 år) har ændret holdningen i området omkring uddannelse og fremtid ? er det din opfattelse, at der er stor sansynlighed for, at de unge der bor i agervang kommer i "dårligt selskab" i klubben på stedet ? rækker puljen...Eller vil der være behov for endnu en særlig indsats i agervang 2014 ? mit sidste spørgsmål, ved jeg ikke om du kan svare på, men jeg vil gerne vide om der findes en økonomisk rådgivning for voksne beboere i agervang (frivillig basis). Mvh d. Nielsen
 
22.10.2012
Sv: stoffer og fremtid...
Hej D. Nielsen

Det var ikke så få eller små spørgsmål du stiller:-) Det jeg kan svare på er, at der ikke er noget der indikerer at kriminaliteten i agervang skyldes stoffer/alkohol i forhold til lignende steder. Selvfølgelig vil der altid være en vis procent af kriminaliteten, hvor årsagen kan være stoffer eller alkohol.
Et bud til årsagen kan jo være, at der er mange belastede familier og unge samlet i vangkvarteret. Min oplevelse er at indsatsen er begyndt, at virke. Med hensyn til din bekymring udfra de spørgsmål de unge stiller i brevkassen, kan jeg kun sige, at det er en brevkasse der bliver skrevet til, hvis man har problemer af den ene eller andet slags. Så bekymringen vil ikke være repræsentativ for helle området men, mere for de der skriver ind. Min oplevelse er ikke at de unge kommer i dårlig selskab i klubben. Håber at det var svar nok.

Hilsen Bekir Kur
 
12.06.2012  
Hash
Hej bekir.
jeg har en veninde der begyndte at ryge hash for cirka halvandet år siden. Efter noget tid begyndte hun at have en meget voldelig adfærd. Hun går måske heller ikke med de bedste mennesker, så det kan også være derfor. Men jeg ville bare høre om det måske også kunne være hashen's skyld?
kh
 
01.08.2012
Sv: hash
Hej

Hash er som andre euforiserende stoffer adfærdsændrende og kan forstyrre persoligheden så det kan sagtens være hashen der er årsagen til, at din veninde er begyndt at få en voldelig adfærd.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
13.06.2012  
Min bror ryger hash
Hej, har igennem en af min brors venner fundet ud af at min bror ryger hash og ved ikke om jeg skal gøre noget ved det. Han er 18 år og holder tit fest i haven. Jeg ved ikke hvilket omfang det er i, men tror kun det er til fester han ryger, som regel ikke i hverdagene. Skal jeg bare lade være med at sige noget til ham, eller skal jeg konfrontere ham med det?
 
01.08.2012
Sv: min bror ryger hash
Hej

Det bedste du kan gøre er, at sige noget til ham, snak med ham og fortæl at du er bekymret for ham. Bekymret over at han ryger hash der jo kan skade ham, det kunne evt. åbne op for en dialog med ham.

Med venlig hilsen

Bekir Kur
 
12.06.2012  
Hash
Hej bekir.
jeg er en pige på 15, der ryger hash. Jeg har røget rigtig meget før, men er nu blevet meget bedre til at håndtere det, hvilket jeg er glad for. Men mit spørgsmål er. Kan man tabe sig af at ryge hash? jeg synes jeg har tabt mig ligesiden jeg begyndte på det. For er det ikke sådan at stoffer gør, at man ikke kan optage fedt?
kh
 
01.08.2012
Sv: hash
Hej

Først vil jeg lige rose dig og sige, at det er meget flot af dig at du er blevet bedre til, at håndtere det. Håber at du er holdt helt op med, at ryge hash. Jeg har ikke hørt at man skulle kunne tabe sig af, at ryge hash. Har dog derimod hørt om mange der til tider kan få ædeflip, hvor de overspiser, under alle omstændigheder er det en farlig måde, at tabe sig med stoffer.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
18.02.2012  
..
Hej, jeg har en kæreste som der har været i et hash misbrug, i to år.. men han har ikke røget i et halvt år, indtil jeg igår fik afvide af ham at han var begyndt igen.. jeg kan virkelig ikke lide når han ryger, da han bliver virkelig voldelig og agressiv, jeg har dog også prøvet at sige at jeg ikke kan lide den måde han er på når han gør det men han siger at nu hvor han er begyndt igen kan han ikke stoppe, hvad skal jeg gøre?/:
hilsen den skuffede pige..
 
12.03.2012
Sv: ..
Hej den skuffede pige.

Jeg syntes at du skal beskytte dig selv, ingen mennesker skal leve i et parforhold med vold.
Hvadenten volden skyldes hashmisbrug eller andet. Det kan ikke undskyldes med, at man var påvirket af det ene eller andet stof.
Du skal beskytte dig selv, du skriver jo at du har sagt det til ham. Hvis han ikke syntes at du er vigtigere for ham end hashen så prøv, at stille dig spørgsmålet, - Hvorlænge skal jeg finde mig i hans agressive voldelige adfærd?
- Er forholdet vigtigere end omsorgen for mig selv?

Du er velkommen til at skrive igen.

med venlig hilsen
Bekir Kur
 
26.01.2012  
Spørgsmål
Hej ville lige høre om der er nogle der ville svarer på disse spørgsmål

hvordan startede dit liv med stoffer, hvor gammel var du, og hvilket stof blev du afhængig af? (var det i begyndelsen kun til fester, eller hvordan)
2. Hvor meget kom det til at betyde for dig, ødelagde det dit liv på det tidspunkt? (manglende interessere for venner, familie, uddannelse, mistede du nogen fordi du havde fokus på stoffer)
3. Hvor længe stod det på?
4. Hvordan kom du ud af det igen? (fik du hjælp, hvad krævede det, osv)
5. Har fortiden med stoffer nogen betydning for det liv du lever idag?
6. Har politiet været indblandet omkring dit forhold til stoffer?
7. Hvis ansvar synes du det er, at det gik galt for dig? (dit eget? har dine forældre også et ansvar? din skole? osv)
8. Har du et foreslag til en måde, man kunne forebygge sådan nogle tilfælde på?
9. Hvad vil du sige til unge, som eksperimentere med stoffer "for sjov skyld til fest"? (hvad er din mening om det? vil du advare?)
 
12.03.2012
Sv: spørgsmål
Hej

Det er en brevkasse, hvor spørgsmål omkring misbrug besvares af en proffesionel og ikke af privatpersoner der har eller har haft misbrug.
Du skal være velkommen til at stille spørgsmål til mig.

med venlig hilsen

Bekir Kur
 
23.01.2012  
Min ven misbruger
En af mine gode venner ryger hash hver weekend. Han siger han ikke er afhængig, men jeg ved ikke helt om jeg kan regne med det. Han ryger også i hverdagen til tider, og når han ryger i weekenden kan han ryge op til 5 joints alene på en aften. Jeg synes det er for meget, og jeg er bange for om det er skadeligt for ham, men jeg føler ikke rigtigt det er noget jeg skal blande mig i, da det jo er hans egen beslutning. Jeg har en rigtig øv fornemmelse i maven når jeg tænker på det. Hvad skal jeg gøre?
 
12.03.2012
Sv: min ven misbruger
Hej
Hvis din ven har behov for at ryge optil 5 joints om dagen virker det til, at han er afhængig af hashen. Selvfølgelig er hash farlig det er fedtopløsligt og skader hjernen yderligere påvirker det også korttids hukommelsen.

Du spørger om hvad du skal gøre, er dog ikke helt klar på, hvad du mener. Mener du om du skal blande dig eller ej?
Du fortæller at det er en af dine gode venner, så vil jeg da mene at det er helt ok, at blande sig. At blande sig er jo også at vise omsorg for den man holder af.

Jeg tror da hellere ikke at din ven er i tvivl om, at 5 joints om dagen ikke er særligt sundt.
Så snak med ham og fortæl ham, at du er hans ven og ikke kan stå på sidelinien mens han ryger ud i et misbrug. Mit råd vil være snak med ham om det, han er heldig at have en ven, som dig der er så omsorgsfuld.

Skriv igen hvis du har brug for yderligere.

med venlig hilsen
Bekir Kur
 
03.01.2012  
Hash
Hej jeg ville gerne være ukendt. Jeg går på 10. Klasse i holbæk, og ryger hash hver dag, min hjerne er ved at blive fuckt op, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe.... hjælp :s
 
23.01.2012
Sv: hash
Hej

Udfra det du skriver ser det ud til, at du er motiveret til, at stoppe med at ryge hash. Du kan kan få hjælp til at komme ud af dit hash misbrug. Du kan kontakte misbrugscentret der har en ungebehandler tilknyttet, som kan hjælpe dig med at komme ud af hash misbruget.
Du kan også bare skrive en mail til mig, bekir@holb.dk så skal jeg nok etablere kontakt.

Med venlig hilsen

Bekir
 
12.12.2011  
Nu den fandme gal igen!..
Jeg har skrevet her inde ca. 2 gange, siden 2009..
det hele handler om jeg startede ca. Som 13 årig med hash og amf. Har prøvet coke et på gange derefter.
kan næsten sige med sikkerhed at jeg har prøve "alt amfetamin" der nu findes og kan prøves..extacy mm. Har været på sygehus ca. 2 gange tæt på en overdosis, det noget lort jeg "holder pause" nogle gange.. men har det som om at jeg skal finde de stoffer som enten er meget farlige,dødelige ogsv. Som evt. Kan skade mig (i sindet?) aner ik hvorfor jeg har det sådan men sådan er det åbentbart (evt. Sykose???) vil fandme gerne have at jeg bare kan snakke med en/nogle har det fandme svært med lidt af vært, fam omgangskreds. Mm. Håber du kan svare på mit spørgsmål snarrest!
mvh. Simon
 
23.01.2012
Sv: nu den fandme gal igen!..
Hej Simon

Udfra det du skriver lyder det til, at du godt kan lide, at opsøge fare eller farlige stoffer der udover, at give en rus måske også giver dig et kick. Du kan jo altid kontakte misbrugscentret i den by du bor i og tage en uforpligtigende snak med dem. Du er også velkommen til, at skrive igen. Ved ikke helt, hvad du er interesseret i med hensyn til hjælp. Det kan også være at du har en lidelse der gør, at du selvmedicinere dig selv med stoffer. Kontakt misbrugscentret og få hjælp og forhåbentlig en afklaring.

med venlig hilsen

Bekir
 
09.11.2011  
Hash
Jeg er en dreng på 16 år. Jeg har røget i ca 4 år og kan nu mærke tydeligt at jeg blevet meget dummere. Kan man på nogen mulig måde få sit fedt tilbage i hjernen ? altså jeg ved at hash nedbryder fedt i hjernen. Men er det muligt at få det tilbage igen ?
hvis det er så fortæl hvordan :)

på forhånd tak :)
 
23.01.2012
Sv: hash
Hej

Syntes helt klart at du skulle stoppe med, at ryge hash, hvis det er svært at komme ud af det kan du altid søge hjælp til at komme ud af dit hash misbrug. Undersøgelser har vist at når man stopper med, at ryge hash forbedrer korttidshukommelsen igen. Håber at det var svar nok ellers må du skrive igen.

Hilsen

Bekir
 
10.11.2011  
Stoffer
Hej jeg kommer fra bording skole og ville høre om du kunne svare på et spørgsmål hvor får forældre stoffer fra?

håber du svare vh mike richrad dennis
 
23.01.2012
Sv: stoffer
Hej

Jeg tror at forældre køber stofferne fra den lokale pusher:-)

hilsen Bekir
 
22.12.2011  
Slamme
Jeg har lige slammet et hovede med min yngre bror og nu gider han ikke vågne op igen, skynd jer hvad skal jeg gøre???
 
22.12.2011
Sv: slamme
Hej
ved ikke helt hvad du mener med, "jeg har lige slammet et hoved med min yngre bror"
Forstår jeg det rigtigt har du ramt ham i hoved og han vil ikke vågne op? Så skal du skynde dig og ringe til 112.

Bekir
 
07.11.2011  
Chill med alkohol
Mig og mine venner har det sådan at vi går og drikker os meget fulde ca. Hver weekend. Vi drikker mest vodka og sådan noget. Vi chiller bare i københavn uden at være til fest. Nogengange kommer der også lidt hash med ind. Det skal lige siges at vi er 13-17 år.
jeg kan ikke lade hver med selv at drikke. Er blevet lidt afhængig. Hvordan kommer jeg væk fra det? ved jo at det ikke er særlig godt for "børn" som vi jo egentlig kun er.

-"vera"
 
15.11.2011
Sv: chill med alkohol
Hej

Du skriver at du godt vil stoppe med, at drikke. Hvis du er fra Holbæk har vi en ungebehandler tilknyttet der tager sig af unge under 18 år. Du kan skrive til på mail bekir@holb.dk og få oplysninger om, hvordan du kommer i kontakt med vores ungebehandler.

Med venlig hilsen

Bekir
 
05.11.2011  
Stoffer
Hvad er det stærkeste stof?
 
14.11.2011
Sv: stoffer
Hej

Jeg vil mene at LSD er noget af det stærkeste stof vi har. Medmindre du snakker om grundstoffer, så må det vist være diamanter:-)

Bekir
 
04.11.2011  
Stofmisburg
Hej.
vi har et skoleprojekt om et misbrug, og vi har nogle spørgsmål som lyder: "hvorfor starter man på et misbrug?" og "hvilke midler kan man tage i brug hvis man gerne vil ud af et misbrug"
på forhånd tak:-)
 
14.11.2011
Sv: stofmisburg
Hej

Der kan jo være mange årsager til, at man starter på et misbrug. Der kan være tale om en form for selvmedicinering. Det vil sige at noget gører ondt og man bruger stoffet til, at dulme med. Nogen eksperimenter med det og kan gå hen og blive afhængig af det sus, som stoffet giver. Andre gør det på grund af gruppe press eller af nysgerrighed. For at komme ud af et misbrug skal man nok søge professionel hjælp. Der er mange forskellige former for behandling der kan bruges til, at komme ud af et misbrug.
I kan jo prøve at læse nogen af de tidligere besvarelser der vil i kunne finde svar på jeres spørgsmål.

Bekir
 
03.11.2011  
Hmm...
Jeg er begyndt at blive lidt afhængig af det adrenalinsus man får af at gøre noget man synes er vildt eller ulovligt..
jeg går tit i seng og ligger bare i en time eller to og kan overhovedet ikke sove på grund af det..
er det farligt?
og er der nogle lovlige alternativer?
 
14.11.2011
Sv: hmm...
Hej

Man kan jo godt gøre noget der giver et adrenalin sus uden, at det behøver at være ulovligt. Man kan faktisk godt blive afhængig af adrenalinsus, det giver et kick at bevæge sig på kanten af noget hele tiden. Har du overvejet noget repeling eller lignende der giver også et adrenalinsus.

med venlig hilsen

Bekir
 
  1  2  3  4  5  6  7  8  9  

Senest opdateret 18.04.2013 09:27 af BK
 
 
 
Brevkasser
23/5: Tyveri hjælp
23/5: Tyveri for første gan...
23/5: Tjekker politet krimi...
22/5: Manglende svar på mai...
17/5: Vold.
17/5: Mine forældre!!
15/5: Forhudsforsnærvring?
15/5: Sex
15/5: Knop på pungen!
15/5: Hjælp please
Holbæk 10. klassecenter
Ungdomsrådgivningen
Vestergade - UngdomsKlubCafé
Lektier Online
Centerfester
Selvtillidsloven
UngHolbæk
Holbæk Kommune
Cirkus Kæphøj
Holbæk Ungdomsbyåd
Projekt 4300 Agervang
Ungdomsskolen
Holbæk Ungdomscenter
Grejbanken
Ungebehandlingen Sofiehuset
Transitten
SSP - Holbæk Kommune