01.02.2012
Skoleskift
Jeg er en pige på 13 der skal skifte skole her i februar men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem fra min klasse. For tidligere har jeg sagt at jeg ville prøve en ny skole, og nok ville flytte. Men nogen blev endda lidt halv-sure fordi de ikke ville have jeg flyttede.
jeg vil godt kunne sige det, uden det lyder som om jeg ikke kan lide dem. For de er en super fantastisk klasse.
jeg vil bare godt prøve noget nyt og møde nye mennesker.
hvordan siger man det lige? det er meget snart jeg flytter!
09.02.2012
Sv: skoleskift
Hej med dig.
Med ærlighed kommer man længst, så fortæl du dem det, du lige har skrevet til mig. Du vælger dem ikke fra, du tilvælger blot en anden klasse, fordi du vil prøve noget nyt. Det er ok at fortælle dem at du er lidt nervøs for deres måde at reagerer på! Du er jo stadig interesseret i at være venner med dem, ikk'?
Det skal du nok fortælle dem, I kan jo stadig være sammen og skrive på facebook, twitter, sms m.m.
Prøv at sige det på den måde, så må du se hvem der hænger på og hvem der vælger fra. Brug ikke energi på dem, som evt. ikke vil dig, eller som bliver sure.
Pia