07.04.2012
Besværlig forelskelse
Hej, jeg er en dreng på 15, som har kærligheds-problemer.
det var fordi, jeg og nogle venner tog til en fest. Det skal siges at det er under en måned siden, jeg slog op med min kæreste. Så jeg har ikke planer om at finde en ny.
men til festen får jeg pludselig øje på en virkelig smuk pige. Som jeg bare forelskede mig i det allerførste blik. Hun dansede sammen med sin veninde, og min ven begyndte pludselig at danse med hendes veninde. Så jeg tænke at nu havde jeg chancen. Da vi mødtes, begyndte vi at danse, og vi udspurgte hinanden om navne. Men så siger hun pludselig, at hun blev nødt til at gå. Jeg tænkte selvfølgelig på, at hun nok ikke mente, at jeg var hendes type. Så hende snakkede jeg ikke mere med den aften.
men to dage senere opsøger hun mig på facebook. Hun skriver undskyld for, at hun gik, men det var fordi hun havde slået op med sin kæreste for under en måned siden. Jeg bliver utrolig glad,og skriver tilbage, at jeg kender følelsen. Den dag skrev vi meget med hinanden, og vi har skrevet siden.
men problemet er, at jeg er meget forelsket i hende. Jeg føler noget for hende, som jeg aldrig har følt for nogen anden, og heller ikke min ekskæreste har jeg haft så stærke følelser for. Måske er det bare et lille problem, men det holder mig vågen i timevis, og jeg føler, at jeg bliver nødt til at gøre noget. Vi kender jo ikke hinanden særlig godt, men jeg vil bare tage skridtet videre fra kun at være bekendte. Men jeg er bange for, at hun ikke føler sig klar til at gå ud med andre mennesker efter bruddet med kæresten. Hun bor i holbæk, og jeg bor 20 kilometer udenfor. Så har virkelig brug for nogle tips, så måske har du nogle råd?
13.04.2012
Sv: besværlig forelskelse
Hej med dig.
Jeg kan da godt forstå at du syntes at det er svært, men du er jo selv inde på det!
Du bliver nød til at nævne det for hende, for det holder dig vågen og fylder meget i dit liv.
Du har ret med hensyn til hvordan og om hun er klar!
Du om nogen kan sætte dig ind i det med at "slå op" og blive såret! Derfor kan du jo nævne det for hende at du selv også er "på vagt"
En ting du kan være sikker på er, at hvis du ikke gør noget, så sker der heller ikke noget!
Du kunne jo evt. prøve at sende hende en invitation på en tur i biffen eller sådan noget, så I to bare er sammen, prøv at lægge mærke til hvordan hun er og hvad hun siger m.m.
Det kan være at der viser sig noget der. Prøv at lægge ud med at du godt kunne tænke dig at komme sammen med en pige igen og at du savner det med at "være samme" læg mærke det hendes svar.
Prøv dig frem, det er mit bedste råd.
Pia