01.01.2012
Er så frustreret!
Hej pia
jeg har gået i parallelklasse med en pige, som aldrig var særlig venlig overfor mig, selvom jeg aldrig havde gjort hende noget. I alle de år jeg har gået i folkeskole, har hun gjort ting, som har fået mig til at føle mig alene og til tider klam. Hun skulle hver morgen, tilfældigvis lige gå ind i mig med hendes skulder hvis jeg sad på min plads, eller også gav hun mig et ondt blik. De "små" ting har haft en negativ effekt i min skolegang, hvor jeg altid har været tilbageholdende i timerne, selvom jeg godt kunne finde ud af det, men var bange hun ville komme med en dum kommentar, så derfor turde jeg ikke. Der var også en episode i 8kl. Hvor min lærer i samfundsfag brugte en af mine afleveringopgaver, som eksempel på hvordan en god opgave skal være og indeholde, og det blev hende pigen sur over og sagde "nu er det jo ikke kun ....... Der kan finde ud af det, jeg har da lavet en der var meget bedre", og lærerne sagde aldrig noget når hun med kommentarer som disse, som hun ofte gjorde, ikke kun mod mig men også andre. Det gjorde mig virkelig ked af det, og har flere gange grædt over de ting hun har sagt eller gjort i mod mig, eller hvis jeg har taget hende i at bagtale mig, som jeg har gjort mange gange. Nu er hun så heldigvis flyttet, så jeg får 9 klasse uden at hun mobber mig, og det er så skønt! mine karakterer er steget meget, og jeg er blevet en af de mest mundtlige i hele min klasse, og jeg får meget ros fra mine lærer.
her er så de to problemer som jeg er frustreret over:
mine veninder ved godt jeg ikke kan lide hende, og ved også godt hvor grimt hun snakker om mig, men alligevel leger de bedste veninder med hende hver gang vi møder hende, selvom de også selv siger at de heller ikke bryder sig om hende, og de ting har gjort mod mig, og jeg føler virkelig bare, at jeg bliver stukket i ryggen af min aller bedste veninder, fordi de er så sukkersøde overfor hende. Jeg vil selvfølgelig heller ikke have at de skal blive uvenner med hende, men når de selv siger de ikke bryder sig om hende, og den måde hun taler om andre folk på, så sårer det mig at de så ikke viser det overfor hende. Jeg har flere gange prøvet, at spørge hvorfor de er så søde mod hende, og er så gode venner med hende, når i alligevel snakker det dårligt om hende bag hendes ryg, og det kan de aldrig svare på. Så hvad skal jeg gøre ved det, for hvis de gerne vil være veninder med hende, så er det deres valg, men de beskriver jo overfor mig som om de slet ikke kan foredrage hende?
mit sidste spørgsmål er, at hver gang jeg går ind på hendes facebook profil, så føler jeg mig klam og grim, fordi hun er så køn, og jeg har gjort så jeg ikke ser hendes ting på facebook længere, men en gang i mellem knækker filmen for mig, og så er jeg nød til at tjekke hende profil, og jeg bliver så ked af det og misundelig på hendes udseende.. hvad kan jeg gøre for ikke at føle sådan?
09.02.2012
Sv: er så frustreret!
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå at du syntes at det er svært, og at det har været hårdt!
Hvis du skal videre, vil jeg foreslå at du slår en streg over det og lægger alt bag dig. Du skal ikke bruge energi på hende mere. Nu er hun ikke længere i din klasse, NYD DET.
Nu er hun ikke så tit i den omgangskreds, NYD DET. At dine veninder snakker med hende, er deres valg, lad vær med at gå ind i det(hvis du altså kan) Du skal ikke tjekke hendes facebook, prøv at fjerne hende fra dine tanker og dit liv. Gør dig selv en tjeneste, hvar gang du tænker på hende eller andre taler om hende, så tænk på en god oplevelse, en sød fyr, en tinge du har fået ros for osv. Lad vær' med at lytte når dine veninder snakker om hende eller med hende. På den måde kan du få skubbet hende ud af dit liv. Lad' ikke hende tager kontrol, men tag' den selv. Brug ikke din energi på hende, brug den på nogen/noget du i stedet kan li'.
Håber at det kan hjælpe lidt.
Husk på at hun fylder kun så meget, som du giver hende lov til at fylde i det liv.
Det er dig der bestemmer over dit liv..... Dig der sætter dagsordnen.
Pia